Sikkerhedsregler for kajak

Søsportens sikkerhedsråd – Kano og kajak. Vi beder alle om at orientere sig i denne brochure inden færdsel på vandet.

Præstø Fjord er et formidabelt ro- og padlefarvand med rig mulighed for kystnære oplevelser på lavt vand.

Sæsonen for Præstø kajak og padleklub strækker sig fra ca. medio april til ultimo september, svarende til en vandtemperatur i fjorden på min. 12 grader.

Roning i vinterhalvåret accepteres for frigivne roere, se definition under “forudsætninger“, som kan godtgøre en ”fornuftig erfaring” og kunne håndtere egenredning (og ved flere personer også makkerredning). Roeren skal være iført tørdragt.

Klubbens udstyr kan/må kun benyttes fra stander hejsning til stander stryning.

Husk svømmevest er et lovkrav når du færdes på vandet!

  • Husk at udfylde dit rokort inden du tager på vandet
  • Vurdér og benyt passende beklædning i relation til vejrudsigten

Medbring følgende på turen:

  • øse
  • fløjte
  • ekstra pagaj
  • paddle float
  • pumpe
  • mobiltelefon i vandtæt pose
  • bugsérline
  • kniv
  • kort og kompas til ture
  • vejrmelding (vindretning og –styrke)

Ved hjemkomst:

  • Afslut rokort
  • Rengør kajak og grej, og læg på plads

FORUDSÆTNINGER

Krav for at komme ud af ”Kravlegården” (mellem broerne) og ro kystnært:

(max. 50m fra kysten)

  1. Være fortrolig med vandet og kajakken
  2. Kunne lave ”wet-exit”.
  3. Kunne ro sikkert fremad og styre kajakken uden om forhindringer og farer.

Krav for at komme med på ”kystnære” ture med instruktør eller erfaren roer:

(Max 150m fra kysten, Instruktør eller erfaren roer skal have min. IPP2 /Havkajakroer 1)

Punkt 1-3 ovenfor samt:

  1. kunne udføre sikker makkerredning på dybt vand
  2. Kunne svømme min. 150 m med kajak og iført kajakbeklædning og vest

Krav for at ro på egen hånd i klubbens fartøjer, kystnært og i kendt rovand:

(Max 150m fra kysten)

Punkt 1-5 ovenfor samt:

  1. kunne udføre sikker selvredning på dybt vand
  2. have tilpas med ro-erfaring og kendskab til vejr, vind, bølger og strøm
  3. være frigivet af en af PKPKs instruktører

Krav for at låne klubfartøjer med til ukendt rovand:

(Max 150m fra kysten)

Punkt 1-8 ovenfor samt:

  1. IPP 2 eller Havkajakroer 1 bevis
  • . aftale med grejansvarlig i PKPK om lån af fartøj og grej.

Ovenstående gælder både for medlemmer i klubkajak og medlemmer med egen kajak!

 Gæsteroere:

En frigivet roer må ro med max en ikke-frigivet roer (gæst).

Der gælder særlige regler for instruktører.

Event/arrangementer:

I disse tilfælde udleveres særskilt sikkerhedsinstruks.

Sikkerhedsregler for SUP/STAND UP PADDLE board   

  • Udfyld rokort inden du tager på vandet
  • Jeg padler aldrig alene i mørke
  • Jeg kender og har læst søsportens færdselsregler
  • Jeg har set vejrudsigten for den pågældende dag
  • Jeg kan svømme 200 m.
  • Jeg bærer altid svømmevest (i korrekt str.)!
  • Jeg har lært forskellige teknikker til at komme til land, selv om udstyret er gået i stykker
  • Jeg forlader aldrig boardet og prøver at svømme ind uden dette
  • Jeg forlader aldrig boardet, således at andre kan tro, at jeg er kommet til skade
  • Jeg har ikke drukket alkohol
  • Jeg efterlader aldrig en kammerat, der er alene på vandet
  • Jeg er klar over og har accepteret, at jeg tager på vandet på eget ansvar
  • Jeg er iført passende påklædning i forhold til sæson/vejr
  • Jeg har altid sikkerhedslinen fra brættet fastgjort til eks. min fod
  • Afslut rokort ved hjemkomst
Luk menu