Sæsonstart!

Vigtig info!

Sæsonstart!- Der er frivillige som har knoklet for at få det sidste på broen færdig. Det er blevet Præstøs flotteste bro! Et kæmpe tak til jer.

Derfor er sæsonstart onsdag 15. Maj kl.17.30

Det er onsdags og torsdagshold som starter op i uge 20.

Vi arrangerer ikke det store taffel, for nu vil alle bare ud i det våde og 11-12 grader varme element. Der bliver holdt en kort tale, klippet en snor og så er vi i gang.

Vi er alle udfordret af at klubben er i udvidelses,-og byggefase. Vi har fået ekstra meget grej hjem og alle ting ligger ikke lige som plejer. Samtidig med at vi er udfordret af til tider pladsmangel. Sådan vil det stå til i en rum tid endnu. Alle medlemmer må vi hjælpe hinanden så godt vi kan og byde nye velkommen.

Vi knokler for at nå i mål. Facilitetsgruppen under Aktivt Liv Ved Fjorden kan altid bruge hjælp fra frivillige til diverse praktiske opgaver. Her skal I snakke med Anne Sofie Overgaard, Sam Dyring og Janus Brøndum Holm. Jo flere der byder ind, des hurtigere kommer vi i mål.

Vi har i år et nyt program med noget for alle. Mandag SUP yoga starter først op, når vejret er varmere. Der kan godt gå 2 uger endnu. Det er Sabine som melder ud, når det starter op.

TRÆNINGER SOMMER 2019

Mandag kl. 18 ( opstart sidst i maj) SUP Yoga er en oplevelse der vil udfordre dig, og give dig mulighed for at lære din krop at kende på en helt ny måde. Det er yoga udført på et SUP board i roligt vand. Da aktiviteten er afhængigt af vejret, kan det ske, at vi trækker på land eller sågar indendørs. Kontakt Sabine Vedel Bjørnemose tlf. 60146300

Tirsdag: Familiedag og begyndere kl.18 (opstart tirsdag 21. Maj) Her er alle generationer. Vi har fokus på, vandtilvænning, små ture og de mindste poder. Her har vi gang i alle aldre og alt grej. Vi starter omklædte med kl. 18 med “skippermøde”. Cirka kl. 19.15 er grillen tændt op. Så kan der købes hotdogs til 10,- kr. kontakt Nikolaj Reichel tlf. 24627982

Onsdag: Fællesture fra letøvede til elite. Kl. 18. ( opstart 15. Maj) Her er der fokus på ture på fjorden i kajakker. Distance er alt efter niveau og vejrforhold. Her forventes at du har erfaring med basale færdigheder i selvredning og sikkerhed i forhold til kajak. Kontakt Jan Søndervang tlf. 20 41 29 30

Torsdag: Kl. 18 “Ladies Night.” (Opstart 16.maj) Vi har et kvindehold, hvor der bliver padlet på det meste. Det er træning og øvelser i vand og fællesture. Torsdagsaktiviteterne er kendetegnet ved seriøsitet og fokus samtidig med at man lærer på den hyggelige måde. Kontakt Anne Sofie Overgaard tlf. 29 42 67 54

Fredag. “Beach Bum Day” Kl.16.30 (opstart 24. Maj.) Fredag eftermiddag vil området være med åbne aktiviteter for de, der føler sig for store til de små og for ung til de voksne. Vi har gang i SUPs, windsurf, kajakpolo, basketball m.m. Vi tænder op i grillen ved aftensmad-tid, så vi kan spise sammen. Man medbringer egen mad. Der vil være deltagere fra alle foreninger under projekt “Aktivt Liv ved Fjorden” Kontakt Nikolaj Reichel 24627982

Søndag: Stand Up Padle Board. SUP kl. 18 SUP er den hurtigst voksende bredde vandsport i verden. Du har lært grundlæggende færdigheder og selvredning. Herefter fællestur alt efter vind og vejr. kontakt Gitte Herding Munk Larsen tlf. 29648810 og Nikolaj Reichel 24627982

Aloha! Vi ses på vandet
Mvh. Pkpk bestyrelse, instruktører og frivillige.

Luk menu